Vælg en kategori

Kontaktoplysninger

1000ideer
Hagenæs 51
4040 Jyllinge
ny-ide|1000ideer.dk

Strikket poncho med ærmer

Kategori: Håndarbejde - strik
dk.12.04.013
Strikket poncho med ærmer

Se større billede

Jeg fik lækkert garn i fødselsdagsgave, og havde svært ved at bestemme mig for, hvad det skulle bruges til – det blev en skøn poncho. Der er brugt 8 nøgler Rowan Creative Focus Worsted. Strikefasthed er 19 m glat på pind nr. 4½ = 10 cm. Opskriften er inspireret fra Rowan, men er lavet om fra den oprindelige opskrift. Størrelsen er medium, men kan sikkert passe til de fleste, fordi man jo bare stikker hovedet igennem.
Strikkeopskrift på lille snoning, der er strikket over 6 m.
1. pind: r
2. pind: vr
3.Pind: 3 m på en hjælpepind foran arbejdet, strik de næste 3 m glat, strik de 3 m glat på hjælpepinden
4-8. pind: glat
Gentag fra omgang 3 til 8.

Perlestrik:
1. pind: *1 r, 1 vr* - gentag fra * til *
2. pind: *1 vr, 1 r* - gentag fra * til *
Fortsæt disse 2 pinde/omgange.

Kabel snoning – se også diagramtegning. Klik på billede for forstørrelse.
Strikkes over 30 m.
1.pind: 12 vr, 6 r, 12 vr
2.pind: 12 r, 6 vr, 12, r
3.pind: 12 vr, 3 m på en hjælpepind foran arb., 3 r, strik de 3 m ret fra hjælpepinden, 12 vr.
4.pind: Som 2. pind
5.pind: 11 vr, kryd mod højre (=sæt 1 m på en hjælpepind bag arb., 3 r, og strik m fra hjælpepinden r), kryds 4 m mod venste (= sæt 3 masker på en hjælpepind foran arb., 1 vr, og strik m fra hjælpepinden r), 11 vr.
6.pind: ret over ret og vr over vr. (=11 r, 3 vr, 2 r, 3 vr, 11 r)
7.pind: 10, vr, kryds 4 m mod højre, 2 vr, kryds 4 m mod venstre, 10 vr.
8.pind: ret over ret og vr over vr. (= 10 r, 3 vr, 4 r, 3 vr, 10)
9.pind: 9 vr. kryds 4 m mod højre, 4 vr, kryds 4 m mod venstre, 9 vr.
10.pind: ret over ret og vr over vrang
Fortsæt således med på hv. 2. pind at forskyde de krydsende m 1 m mod venstre og højre. Der bliver således en m mindre på hver side af de krydsende m, og 2 m vr. mere mellem krydsende indtil der på 19. pind er 16 m vr i midten og 4 m vrang på hver side af de krydsende m.
20.-22. pind: ret over ret, vr over ret.
23. pind: fortsæt videre modsat. 4 vr, kryds 4 m mod venstre, 14 vr, kryds 4 m mod højre på hver 2. pind, 4, vr. Forskyd de krydsende m 1 m mod midten på hver 2. pind. På vrangen strikkes ret over ret, og vrang over vrag. På pind nr. 37 er alle vr. masker brugt.
38. pind: Vr over vr, ret over ret.
39. pind: lille snoning (som 3. pind)
40-42. pind: vr over vr, r over r

Slå 248 m op på rundpind nr. 4½ og strik 7 pinde perlestrik. De yderste 7 m i hver side fortsættes med at strikkes perlestrik igennem hele arbejdet, og lige efter/før perlestrik, strikkes en lille snoning i hver side.
Først omgang med alle mønstrene strikkes fra vrangen som følger:
1 vr, *1 r, 1 vr, x 3* (= perlestrik), 2 r, 6 vr, 2 r (lille snoning med 2 m vr. på hverside), 47 vr, 4 r, *6 vr (= lille snoning), 12, r, 6, 12 r (Kabel snoning over 30 m)), 6 vr (lille snoning)*, 6 r, 6 vr (lille snoning), 4 r, 6 vr (lille snoning), 6 r, stik *-* x 1, 4 r, 47, vr, 2, r, 6 vr, 2 r (lille snoning med 2 m vr på hver side), *2 r, 1 vr* x 3, 1 r (perlestrik).
Strik mønsteret indtil der er strikket 2½ kabelstrik mønster ( = 104 pinde). Del arbejdet i 2 dele dvs. 124 m strikkes separat med mønster og der strikkes igen ½ + 1 + ½ kabelmønster (84 pinde), hvorefter man sætter arbejdet sammen på en pind (nu er halshullet færdigt), og fortsætter med i alt 2½ kabelstrik mønster (104 pinde). Strik 7 pinde perlestrik og luk af fra retten.
Nu skal der strikkes ærmer. Fra vrangen hækles m op i alt 50 m, og der strikkes på pind nr. 4½. Strik snoninger over 2 m, dvs. 1 m på en hjælpepind foran arb., strik 1 m, strik m fra hjælpepinden.
Fra retten således: 4 vr, *2 r (strik snoning), 3 vr* getag fra * til * i alt 9 gange og slut med 4 vr.
Fra vrangen: ret over ret og vrag over vrang dvs. begynd med 4 r, *2 vr, 3 r* - gentag fra * til * pinden ud og slut med 4 r.
Fortsæt over disse 2 pinde i alt ca. 21 cm luk af fra retten. Lav et ærme mere. Sy ærmerne sammen og sørg for at der er synets godt sammen, der hvor ponchoen står åben.




Idéer og tips på hjemmesiden kommer fra privatpersoner. Således er det ikke muligt at teste hver enkelt idé, og evt. brug sker på eget ansvar, og der gives ikke garanti for kvalitet, troværdighed eller brugbarhed.
Powered by Ajour CMS