Vælg en kategori

Kontaktoplysninger

1000ideer
Hagenæs 51
4040 Jyllinge
ny-ide|1000ideer.dk

Mosaik tørklæde - hæklet

Kategori: Håndarbejde - hækling
DK.09.04.005
Mosaik tørklæde - hæklet

Se større billede

Dette smukke tørklæde stammer fra hjemmesiden http://www.tpoulsen.blogspot.com - hvor jeg har fået lov til at lægge billeder og data på 1000ideer.


Garn: Noro Kureyon Sock og der er brugt 1 ¾ nøgle, hæklenål nr. 3½. Færdig længde: 180 cm, bredde: 18 cm. Garnet kan umiddelbart godt virke lidt stift og krads indtil at det bliver vasket – og herefter er det super lækkert. Mønster er deleligt med 10. Der arbejdes med 2 forskellige farver – farve A og farve B.
I det viste eksempel er der slået 40 lm op + 1. Første række hækles der fm – der startes i anden fm fra nålen. Der er arbejdet med 2 forskellige nøgler garn i forskellige nuancer – kaldet farve A og Farve B.


1 mønstergruppe (mr-gr) er hæklet over 9 m: 1 fm, 1 hstgm, 5 stgm, 1 hstgm, 1 fm.


Mønsteret hækles over 8 rækker.
1. række: (Farve B): *1 mø-gr, 1 lm, spring 1 m over. Gentag fra * -* rk ud og slut med 1 mr-gr). Vend med 1 lm.
2. række: (Farve B): Som 1. rk. Skift til Farve A før der vendes.
3. række: (Farve A) * 1 fm i hver m i mr-gr i forrige række, 1 stgm med nedtag i fm under lm på de 2 foregående rk. Gentag fra * rk ud. Vend med 1 lm.
4. række: (Farve A) 1 fm i hver m rk ud. Skift til Farve B før der vendes med 2 lm.
5. række: (Farve B) Spring 1. m over, 1 stgm i 2. m, 1 hstgm i 3. m, 1 fm i 4. m, * 1 lm, spring 1 m over, 1 mr-gr. Gentag fra * rk ud, idet der sluttes med de 2 første m i mr-gr med 2 lm.
6. række (Farve B) Som 5. rk, idet den sidste m hækles i øverste kant lm. Skift til Farve A før der vendes med 1 lm.
7. række: (Farve A) Som 3. rk, men begynd og afslut med 4 fm.
8. række: (Farve A) Som 4. rk, men vend med 1 lm.
1. - 8. rk gentages.

Idéer og tips på hjemmesiden kommer fra privatpersoner. Således er det ikke muligt at teste hver enkelt idé, og evt. brug sker på eget ansvar, og der gives ikke garanti for kvalitet, troværdighed eller brugbarhed.
Powered by Ajour CMS