dk.17.08.007
Se større billede
|
Overvidde. Ca. 98 cm. Strikkefasthed: 15 m = 10 cm.
5 nøgler angorina Lyx fra Jakobsdals (rød mohair) (løbelængde 127 m), 1 nøgle garn Rainbow Mohair (Garnkompaniet) og 1 nøgle Baccara (Bouton D’or) – sidste nøgle kan købes.
Gratis strikkeopskrift:
Slå 132 m op på rundpind 4 med kontrastfarve (her Rainbow Mohair) og strik 4 pinde glat. Skift til rød og strik 1 omg. pind vrang. Sæt en maskemarkør: 1 r og sæt en markør, 20 m og sæt en markør, 2 r, 1 markør, 42 m og 1 markør, 2 r og 1 markør, 20 m og sæt en markør, 2 r, og sæt en markør, 42 r, og sæt en markør, 1 r. Fortsat i rød mohair og der tages 1 m ud på hver side af maskemarkørerne (= 8 udtagninger pr omgang) på hver 2 omgang i alt 16 gange. Nu deles arbejdet på følgende måde: Sæt ærmemaskerne på en lille rundpind og lad dem hvile (dvs. 1 raglanm. + 54 m + 1 raglanm.).
"Kroppen": Slå 5 nye masker op under hvert ærme dvs. 1 raglm. 76 m, 1 raglm., slå 5 nye m op, 1 raglanm, 76 m, 1 raglm, slå 5 nye m op, 1 raglm. Fortsæt i glatstrikning til arb. måler ca. 34 cm, skift til kontrastfarve (her Rainbow Mohair) og strik 1 omgang vr. og herefter 3 p glat luk af.
Nu skal ærmerne strikkes på rundpind nr. 4. Under hvert ærme slås 6 nye masker op og der strikkes glat (eller samles 6 m op). Tag 2 m ind under ærmet på hver 14 omgang indtil der er 40 m (brug evt. strømpepinde), men efter ca. 24 cm skiftes til ny kontrast farve (her Baccara) og der stikkes ca. 10 cm, skift til kontrastfarve fra halsen (her Rainbow Mohair), og strik ca. 10 cm. Skift til rød og strik første omgang vr. og herefter 4 om glat, luk af. Sy sammen under ærmet og hæft ender.