dk.16.12.009
|
Der er anvendt 1½ nøgler garn fra Rowan, Felted Tweed, rundpind nummer 3½ og 4. Strikkefasthed: 20 m glat = 10 cm. Overvidden er ca. 60 cm, men slipoveren kan give sig pga. mønsteret foran - dette er en fordel når barnet vokser, og gør at slipoveren sidder godt. Hele længden er ca. 35 cm.
Gratis strikkeopskrift:
På rundpind nr. 3½ slås 140 m op og der strikkes 2 r, 2 vr. i alt ca. 3½ cm. Skift til rundpind nr. 4, Nu strikkes der glat dvs. der laves klart til snoninger foran. Strik 19 m, 2 vr. 8 r, 2vr, 8, r, 2 vr., 8 r, 2 vr (disse masker danner grundmønsteret, hvor der på hver 7 pind strikkes snoning over de 8 masker på følgende måde: sæt 4 m på en hjælpepind, strik de 4 næste m, og strik da de 4 m på hjælpepinden, vrangmasker strikkes vrang, og over de 8 masker strikkes ret indtil arbejdet deles til bag og forstykke). 19 masker, mønster i mindste på samme måde som allerede beskrevet, 19 m. Fortsæt dette mønster indtil arb. måler ca. 19 cm, så skal der lukkes af til ærmegab. 8 masker i hver side således at der er 62 masker på henholdsvis for og bagstykke. Luk 1 m af i hver side på hver 4. pind i alt 2 gange. Husk at fortsætte med mønsteret i midten men nu er der ligesom en vrangpind, hvor der strikkes der som maskerne viser.
Bagstykke (efter indtagninger 58 m):
Når arb. måler ca. 13 cm lukkes af for nakken bagpå ved at lukke de midterste 30 m af og yderligere 2 + 2 m i hver side (38 m er nu lukket af). Der er nu 10 på hver skulder – lad dem hvile indtil forstykkets masker strikkes sammen hermed.
Forstykke (efter indtagningerne 58 m):
Når arb. måler ca. 8 cm. Lukkes af til halsudskæring ved at lukke 26 m af, og herefter 4 + 1 + 1 i hver side (der er nu lukket i alt 38 m af), og der er 10 m på hver skulder. Strik skuldrene sammen eller sy hvi d du er bedre til det.
I hver ærmegab samles der 64 m op og der strikkes 4 rækker 2 r, 2 vr, hvorefter der lukkes af. I halsudskæringen samles 92 m op og strikes 2 r, 2 vr. 4 pinde og lukkes af på den 5. pind. Hæft ender.