Vælg en kategori

Kontaktoplysninger

1000ideer
Hagenæs 51
4040 Jyllinge
ny-ide|1000ideer.dk

Lea’ high/low slipover i str. XS

Kategori: Håndarbejde - strik
dk.13.08.008
Lea’ high/low slipover i str. XS

Se større billede

Det er bare super moderne med low/high design dvs. længere bagpå end foran. Lea havde ønsket sig en slipover, og da jeg var ved at være færdig med den, kom jeg i tanke om, at jeg burde havde givet den det nye low/high look. Så derfor kom ribben på til slut men for andre der skal strikke en sådan, er det betydeligt nemmere at starte med ribben, på den rigtige måde.
Der er gået 6 nøgler garn fra Lana Grossa, Aurora. Fidusen med garnet er, at det har indbygget ”lus”. Strikkefasthed er 18 m = 10 cm på pinde 5.

Gratis strikkeopskrift:
Strik 2 stykker rib – et til forstykke og en til bagstykke ved at slå 72 m op på pind nr. 5. Strik ribben 2 r, 2 vr. i den ønskede længde. Her er ribben ca. 7 cm på bagstykke og 4 cm på forstykke). Sæt begge rib over på en rundpind og tag 2 m ud = i alt 146 m. Fortsæt i glatstrikning til arb. måler ca. 35 cm (måles uden rib). Luk herefter 4 masker af i hver side af både or og bagstykke.dvs 8 + 8 masker således at der er henholdsvis 65 m på både for og bagstykke. Luk af til ærmegab for 2 m, og herefter for 1 m x 4 (disse ved at strikke 2 m sammen indenfor den yderste kantmaske) = 53 m. Fortsæt i glat til ærmegabet måler 17 cm for bagstykket. Luk de midterste 23 m af og strik hver skulder for sig. Herefter lukkes 1 m x 2 af i halssiden (igen ved at strikke 2 m sammen). Når arb. måler 20 cm lukkes af.
Forstykke: Tag ind til ærmegab som på bagstykke = 53 m. Når ærmet måler ca. 12 cm. lukkes midtserste 17 m (= 18 m på skulder), og herefter lukkes der af i halssiden for 1 m x 5 gange (ved at strikke 2 m sammen indenfor 1 kantmaske). Strik til arb. har samme højde som ryggen luk af. Hæft ender og monter.
Ærmegab-kant: 76 m i hver ærmegab, og strik 2 r, 2 vr. i alt 4 omg. luk løst af. Halsudskæringskant: saml 80 m op (jeg laver maskerne med en hæklenål ved at hækle en løkke op med garnet og sætte masken på rundpinden), og strik rib 2 r, 2 vr., i alt 5 omg. luk af. Hæft ender.

Idéer og tips på hjemmesiden kommer fra privatpersoner. Således er det ikke muligt at teste hver enkelt idé, og evt. brug sker på eget ansvar, og der gives ikke garanti for kvalitet, troværdighed eller brugbarhed.
Powered by Ajour CMS