Vælg en kategori

Kontaktoplysninger

1000ideer
Hagenæs 51
4040 Jyllinge
ny-ide|1000ideer.dk

Strikket kjole med 3/4 ærmer - str. s/m

Kategori: Håndarbejde - strik
dk.10.10.015
Strikket kjole med 3/4 ærmer - str. s/m

Se større billede

Denne opskrift er oprindelig fra HP, som jo ikke eksistere længere. Jeg har så lavet opskriften om og fundet noget garn som passer med strikkefastheden. Kjolen er strikket på pind 5 og 5½ med Alpaca (dobbelt garn). 17 m glat strikning er 10 cm. Overvidde = ca. 90 cm (str. s/m). Kjolen er strikket på rundpind indtil slidsen foran.
Her snart 4 år efter jeg har lavet kjolen, er jeg blevet spurgt om antal ngl., og jeg har ikke kjolen mere, for så kunne jeg veje den. Regner jeg på løbelængden, går der ca. 13-14 ngl. (afhænger også af længden på kjolen), da kjolen er strikket med dobbelt garn.

Mønster på rundpind: delbart med 4.
1 p. *3 r, 1 vr* - gentag fra * til *
2 p. *1r løst af, 2 r, træk den løse over de 2 r, 1 v* gentag fra * til *
3 p. *1 r, slå om, 1 r, 1 vr* gentag fra * til *
4 p. *3 r, 1 vr* - gentag fra * til *
Disse 4 pinde danner mønsteret og gentages.

Slå 200 m op på pinde nr 5 og strik 3,5 cm rib. Her er det *1 vr. 3 ret* - man kan også overveje at starte med mønsteret. Sæt en maskemarkering efter 100 m så man har styr på hvor sidesømmen er. Herefter strikke glat 32 cm. På p. nr 5½. Nu skal der tages ind i hver side. 2 m i hver side i alt 9 gange og med 2½ cm mellemrum (= 164 m). Strik til arbejdet måler ca. 57 cm. Skift til p 5 og strik 3 cm mønster. Fortsæt herefter på p 5½ til mønsteret måler 7 cm. Der strikkes nu udtagninger på hver 2. p, 2 udtagninger på hver side af maskemarkeringen med 2 m imellem. I alt 4 gange. Strik mønsteret med som det kan lade sig gøre (=180 m). Når det mønsterstrikkede stykke måler 9 cm. skal arbejdet ”deles”, idet man skal køre plads til frontlukningen/åbningen - dvs. der strikkes frem og tilbage på rundpinden så der kommer en åbning foran. HUSK at mønsteret nu skal strikkes så det passer med det at strikke på 2 pind dvs. 1 p på mønsteret er nu *3 vr, 1 r*, 3 p er *1 vr. Slå om, 1 vr., 1 r*. Strik en dr. ret i lænken midt for så der bliver et lige antal masker på hver siden af åbningen og indtil maske markeringen på hver side. Efter i alt 15 cm. mønsterstrikket bærestykke, skal der lukkes af til ærmegab. Luk 4 + 4 m af på hver side af de 2 maskemarkeringer (dvs. 8 master i hver side), Derefter tages 1 m ind i hver side for kantm. På hver 2 p. i alt 5 gange.
Ryg: Strik lige op til det mønsterstrikkede bærestykke måler 35 cm. Luk de midterste 37 m af og sæt de resterende 17 m i hver side i hvil til skuldre.
Forstykke: Strik som på rykken med samme indtagninger ved ærmegabet. Når halssiden måler 19 cm. Lukkes til halsudskæring for 7 m og på hver 2 p for 1 m 12 gange. Fortsæt med skulderen til forstykket har samme højde som ryggen. Strik den anden side af bærestykket på samme måde blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 57 m op på pinde nr 5 og strik 3,5 cm. Mønster. HUSK at mønsteret nu skal strikkes så det passer med det at strikke på 2 pind dvs. 1 p på mønsteret er nu *3 vr, 1 r*, 3 p er *1 vr. Slå om, 1 vr., 1 r*. Skift til pinde nr 5½ og fortsæt i glat. Tag 1 m ud i hver side indenfor kantm. I alt 10 gange med 3 cm. Mellemrum = 77 m. Når ærmet måler 33 cm eller den ønskede længde (disse er ¾) lukkes af til ærmekublem for 4 m i hver side. Tag derefter ind i hver side på hver 2. p indenfor kantm til der er 19 m tilbage ( Indtagningerne er *2 m ind x 2, 1 x 1* - gentag fra * til * indtil de 19 m). Luk af på en gang. Strik et ærme mere.
Montering:
Strik skuldrene sammen (ret mod ret) ved at strikke en m fra henholdsvis for og bag og lukke af. Sy ærmerne i.
Halskant. Hækl med hæklenål 3½ fm rundt i kanten. Begynd mit foran i slidsen og hækl hele vejen rund . Nu fortsættes med at hækle knaphuller således: 2 fm, *3 lm, spring 1 m over, 2 fm* gentag fra * til * til der i alt er hæklet 5 knaphuller. Herefter hæklet der fm over halsen tilbage til åbningen, bryd garnet og der hækles IKKE i slidsen (her er kun 1 række fm). Sy knapper
Idéer og tips på hjemmesiden kommer fra privatpersoner. Således er det ikke muligt at teste hver enkelt idé, og evt. brug sker på eget ansvar, og der gives ikke garanti for kvalitet, troværdighed eller brugbarhed.
Powered by Ajour CMS