Vælg en kategori

Kontaktoplysninger

1000ideer
Hagenæs 51
4040 Jyllinge
ny-ide|1000ideer.dk

Blinis

Kategori: Mad- & bageopskrifter
DK.10.03.004
Blinis

Blinis er en russisk pandekage, som ofte bliver serveret som forret med f.eks. kaviar og små strimler laks. Hos os bruger vi den også som hovedret og nogen som dessert (med sukker på). Vi har tilbehør som salat, hakkede hårdkogte æg, små hakkede løg, tun fra dåse, fersk røget laksestrimler, rejer, hummerhaler. Dressingen er creme fraiche med hvidløg.


Dej:
25 gr. Gær
4 dl lunken mælk (brug evt. mikroovnen)
1 ¼ lys øl (har man ikke det, bruger jeg alm. øl blandet med vand)
300 gr. hvedemel
Groft salt
1 tsk. sukker
3 store æg – hvor hviderne og blommerne bruges hver for sig
50 gr. Smeltede smør
Først opløses gæren i den lunkne mælk, herefter tilsættes øl, mel, salt, sukker og æggeblommer. Sørg for at piske grundigt så der ikke er klumper. Nu skal dejen hæve i 1 time. Har man ikke tiden til det – går det faktisk også uden, er min erfaring. Nu blandes det smeltede smør i og de stift piskede æggehvider. Så steges de på panden i smør, ca. 2-3 min på hver side eller til de er gyldne. En blinis er ca. 10 cm. i diameter. Man kan sagtens lave dem i forvejen eller lave dobbelt portion så man har til en dag mere. Da kan de lunes i ovnen eller i mikroovnen. 
 

Idéer og tips på hjemmesiden kommer fra privatpersoner. Således er det ikke muligt at teste hver enkelt idé, og evt. brug sker på eget ansvar, og der gives ikke garanti for kvalitet, troværdighed eller brugbarhed.
Powered by Ajour CMS